Bløde kompetencer - trædesten eller hængedynd?

Udviklingsprojekt 2005-2006

Projektets formål og mål
Foreningen har fået tilskud af DFSs udviklingsmidler til at gennemføre et udviklingsarbejde, der har til formål at bidrage til diskussion og afklaring af hvordan vi kan arbejde med synliggørelse, beskrivelse og dokumentation af bløde/personlige kompetencer i en folkeoplysende praksis. Projektet sigter på udvikling, udbredelse og forankring af viden, holdninger og metoder i den lokale praksis.

Projektets mål er beskrevet således:

  • at bevidstgøre lærere og ledere om muligheder og etiske problemstillinger i forbindelse med synliggørelse, beskrivelse og dokumentation af bløde kompetencer, bl.a. sociale kompetencer og læringskompetencer.
  • at udvikle og beskrive praktiske metoder til at synliggøre bløde/personlige kompetencer over for deltagerne selv og andre ud fra perspektiver, der handler om såvel nyttiggørelse som mangfoldighed, ligeværdighed, fællesskab og medborgerskab.
  • at bidrage til folkeoplysningens fortsatte debat om muligheder og problemer i kompetencetankegangen samt udvikling og udbredelse af metoder og redskaber.
  • at bidrage med erfaringer og metoder til det fortsatte arbejde med synliggørelse, dokumentation og anerkendelse af realkompetencer.

Baggrund for projektet
Sociale kompetencer, samarbejdskompetencer, læringskompetencer, engagement, ansvarlighed...... - såkaldte bløde eller personlige kompetencer. Det er kompetencer som folkeoplysningen i sin egen selvforståelse er god (bedst!) til at udvikle.

Samtidig er der oplagte samfundsøkonomiske interesser knyttet til de bløde kompetencer - evnen til i praksis at bruge og udvikle sine faglige kvalifikationer er i høj grad afhængig af eks. ens læringskompetence og sociale kompetence. Dertil har arbejdslivet ændret sig, og det vi kalder bløde kompetencer, er en moderne faglighed, der i service- og videnssamfundet er lige så afgørende som den traditionelle fag-faglighed.

I de igangværende statslige satsninger på øget anerkendelse af reelle kompetencer er der en klar interesse for i højere grad at kunne beskrive og dokumentere bløde kompetencer - og der er en forventning om, at folkeoplysningen har noget særligt at bidrage med, både når det handler om udvikling og potentiale for at beskrive og dokumentere bløde kompetencer.

Det er altså et område, hvor folkeoplysningen har oplagt interesse i at synliggøre at vi kan noget her - både ud fra en vinkel der handler om at tydeliggøre, hvad folkeoplysningen står for og ud fra en vinkel der handler om at imødekomme væsentlige samfundsmæssige behov.

At bløde kompetencer er interessante både ud fra en samfundsøkonomisk vinkel og i forhold til folkeoplysningens legitimeringsbehov betyder ikke at det er konfliktfrit område. De bløde kompetencer er så tæt på personligheden, at vi i vores iver for at nyttiggøre dem måske kan komme til at medvirke til noget, der bedst kan beskrives som personlige overgreb som led i den om sig gribende proces der gør markedsværdien til den eneste målestok for mennesker.

Problemstillingen er særligt påtrængende på et område som daghøjskolerne, hvor den enkeltes deltagelse oftest betales af en myndighed, der kun interesserer sig for beskæftigelsesegnetheden som mål.

Samtidig er det oplagt, at arbejdet med at bevidstgøre, synliggøre, beskrive og dokumentere hvad du egentlig kan åbne for nye muligheder for den enkelte og kan bidrage til den enkeltes dannelse, uddannelse og myndiggørelse. Ikke mindst for mange af daghøjskolernes og produktionsskolernes deltagere handler det om overhovedet at få anerkendelse for det de kan, idet de ikke har mulighed for at opnå en sådan anerkendelse via det formelle uddannelsessystem eller i kraft af fag-faglige kompetencer.

Løsningen er altså efter Foreningens opfattelse ikke at vi skal holde nallerne væk for at undgå risikoen for at snavse dem til. Det handler derimod om at finde balancen. Det er det projektet går ud på.

Klik her for at se baggrundspapir om bløde kompetencer i folkeoplysningen.