Socialøkonomi og folkeoplysning

For folkeoplysende aktører er det, at udvikle sig som socialøkonomisk virksomhed, en mulighed for at give de folkeoplysende værdier nyt liv og skabe mulighed for større uafhængighed af den offentlige sektor.

Center for Socialøkonomi definerer en socialøkonomisk virksomhed således:

  • Den arbejder med et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt  formål – et almennyttigt formål. Folkeoplysning og kultur er også sådanne almennyttige formål 
  • Overskud geninvesteres i formålet –  det giver troværdighed og transparens
  • Den tjener penge på forretningsaktiviteter – sælger et produkt eller en ydelse

Center for Socialøkonomi peger derudover på en række typiske kendetegn ved og drivkræfter for socialøkonomiske virksomheder, som folkeoplysere også vil kunne nikke genkendende til:

Særlige kendetegn:

  • Bruger- og medarbejderdrevne løsninger – idéer og organisationsformer, der er skræddersyet til målgruppens behov og ressourcer
  • Partnerskaber – på tværs af sektorer og brancher
  • Lokal forankring – udgangspunktet er lokale aktører og behov

Drivkræfter:

  • Indignation og frustration ift. tingenes tilstand
  • At levere supplement/alternativ til eksisterende løsninger
  • At være frontløber i udvikling af nye metoder
  • Involvering/solidaritet med målgruppen

Socialøkonomiske virksomhedstyper:

  • Virksomheder, som tjener penge for at gavne en sag - arbejder for formålet
  • Virksomheder, som gavner sagen i sig selv - arbejder direkte med målgruppen

Folkeoplysende virksomheder vil ofte være af den sidste type, men man kan måske med fordel også overveje mulighederne i den anden.

Socialøkonomiske læringsvirksomheder (SØLV)

Daghøjskolerne har særligt interesseret sig for at skabe socialøkonomiske læringsvirksomheder, der er indrettet på at være praktiske læresteder for ”skæve” mennesker ­– inden for daghøjskolens rammer og/eller i samarbejde med andre.

Det er ikke nyt, men formen har maksimal fleksibilitet over for lokale behov og ressourcer, og vi mener, at den bør tænkes mere systematisk med - som en del af eller en indgang til et rummeligere uddannelsessystem. Og f.eks. som et bidrag til at realisere kontanthjælpsreformens intentioner om uddannelse og om at ingen må opgives.

Socialøkonomiske læringsvirksomheder (som daghøjskolerne arbejder med dem) er kendetegnet ved:

  • At de har til formål at løfte mennesker på kanten ind i et arbejdsfællesskab
  • At de blander arbejde og læring i et anerkendende miljø
  • At de skaber rum for læring/opkvalificering/kompetenceudvikling
  • At de sælger ydelser/produkter på almindelige markedsvilkår.
  • At deltagerne/medarbejderne kan og skal rykke videre når de er klar til det

Der er tale om en fusion af et læringssted og en virksomhed. Ved at kombinere den praktiske arbejdserfaring i en rigtig virsomhed med vejledning og f.eks. kurser i dansk, matematik og IT, arbejdes der på at ruste medarbejderne fagligt og personligt til at gå videre til job eller uddannelse.

Deltagerne/medarbejderne er typisk aktiverede eller i f.eks. ressourceforløb.

Den sociale vækstprogram

Som en del af initiativerne for at forbedre vilkårne, for de socialøkonomiske virksomheder, har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering  og  Den Social Kapitalford, i 2013 startet Det Sociale Vækstprogram.

En del af formålet er at udvikle den bedst mulige ”accelerator” for socialøkonomiske virksomheder, og erfaringerne fra vækstprogrammet skal således komme andre socialøkonomiske virksomheder til gode.

Kaffé Fair, der er en del af Daghøjskolen Fokus, er en af de seks socialøkonomiske virksomheder, der slap gennem nåleøjet og kom med i første runde af Det sociale Vækstprogram. Det er i sig selv en anerkendelse, for de seks er valgt ud fra en vurdering af, at de har et stort potentiale for at lykkes med at udvikle forretningen til gavn for det sociale/samfundsnyttige formål.

Kaffé Fair nu igang med et halvt års forløb med bl.a. intensiv konsulentstøtte og fem camps med danske og internationale eksperter.

Se nærmere her: http://www.detsocialevaekstprogram.dk/det-sociale-vaekstprogram/

De seks virksomheder i første runde er nærmere præsenteret under menupunktet Deltagere.

Formålet med Det Sociale Vækstprogram er at:

  • Udvikle mindst 12 socialøkonomiske virksomheder med et uudnyttet potentiale ved at tilføre virksomhederne forretningsmæssige kompetencer og redskaber, så de kan vokse og hjælpe flere særligt udsatte til at få fodfæste og fastholdelse på arbejdsmarkedet
  • Hjælpe flere af de mest udsatte ledige til en tættere og mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, gennem forløb og ansættelse i deltagervirksomhederne eller på andre arbejdspladser, på et økonomisk bæredygtigt grundlag
  • Afprøve elementer til et succesfuldt udviklingsforløb, for at udvikle den bedst mulige “accelerator” for socialøkonomiske virksomheder i Danmark i fremtiden.
  • Det Sociale Vækstprogram skal med andre ord hjælpe de socialøkonomiske virksomheder til at hjælpe flere.

Samtidig skal programmet bidrage til udviklingen af “øko-systemet” for socialøkonomiske virksomheder i Danmark, da det er første gang, der på denne måde gennemføres et udviklingsprogram for socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

Der vil derfor løbende og systematisk blive opsamlet og evalueret viden og erfaringer fra Det Sociale Vækstprogram.

De udførende partnerne bag Det Sociale Vækstprogram er Den Sociale Kapitalfond Management, Center for Socialøkonomi og Symbion i samarbejde med Teknologisk Institut, Accura og KPMG.