Den læringsmæssige tilgang i de observerede cases er ikke en traditionel uddannelsestilgang, hvor man fokuserer på, hvad individet mangler. I casene bygger læringen derimod på den eksisterende realkompetence, og det er centralt i undervisernes tilgang ”at se efter ressourcer”. Dette begrebsliggøres her som ”Den anerkendende tilgang” med henvisning til Honneth.
Også resilienceforskningen underbygger vigtigheden af denne tilgang til læring med sin fremhævelse af karakteristika i sociale relationer, der skaber resilience: oplevelse af nære og fortrolige relationer, oplevelse af succes, at modtage anerkendelse fra andre, følelsen af at kunne yde noget over for andre, relations-karakteristika der skaber selvværd og selvtillid hos individet. Alle disse typer relationer ses i udpræget grad i empirien.
