Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone (NUZO) indkredser et væsentligt element i undervisningsdifferentiering og generelt i den pædagogiske tilrettelæggelse af håndholdte forløb. Udgangspunktet for den særligt tilpassede indsats er, at deltagerne udfordres netop ”hvor de er.” Udvikling og succes med ny læring forudsætter derfor, at de professionelle er i stand til at analysere eller ”diagnosticere” de lærendes ståsted og kan sætte ind med passende udfordringer, der griber ind i den næste udviklingszone. Den næste udviklingszone for den enkelte udgøres af de muligheder, der ligger i den sociale samarbejdssituation: konkret i samspillet med de andre deltagere og de professionelle. Det, som den enkelte kan udføre i dag i en samarbejdssituation, kan han eller hun udføre selvstændigt i morgen, er ræsonnementet hos Vygotsky.(1934/1974)
