Et andet teoretisk perspektiv på dette tema er Tønnesvangs selv-psykologi, hvor han arbejder med fire motivationelle rettetheder (2002). Gennem disse rettetheder orienterer individet sig mod sine omgivelser og søger en respons eller spejling på sit ”udspil”. Tønnesvang skelner mellem:
Den selvhenførende rettethed: Selvets udspil er: ”Se mig som den, jeg er”. Denne rettethed drejer sig om spejling og anerkendelse. Der ligger heri en stræben efter at gøre sig gældende, at hævde sin egen individualitet ved at fremstille sig selv som den, man er. Bag dette ligger behovet for at blive forstået, spejlet og anerkendt ”som den jeg er”. Denne motivation er rettet mod udvikling af positiv selvfølelse og selvrespekt.
Den andenhenførende rettethed: ”vis mig, hvem eller hvad jeg kan blive”. Denne rettethed drejer sig om betydningsbærende andre og idealer. Denne motivation er rettet mod at opleve værdi og mening ved at orientere sig mod noget, der er større end en selv med heraf følgende mulighed for at udvikle nye værdier og idealer som basis for individets handlinger og oplevelse af, at det nytter at gøre noget i verden. Her kan individet have brug for betydningsbærende- og skabende vejledere, der hjælper på vej i den ønskede retning. Denne motivation er rettet mod udvikling af værdier, mod at individet bliver en samfundsborger.
Den fælleshenførende rettethed: ”lad mig høre til og være lige som dig”. Denne rettethed drejer sig om fællesskab og samhørighed. Individet bestræber sig på at skabe bånd og tilknytning til andre mennesker og blive en del af en ”vi-hed”. Gennem denne motivation kan udvikles selvværd, evne til at knytte bånd og tillid med henblik på at indgå i menneskelige fællesskaber.
Den mestringshenførende rettethed: ”Giv mig passende udfordringer på det, jeg kan, til det, jeg næsten kan” drejer sig om mestring og kompetenceudvikling. Det er en rettethed mod aktivt at gribe ind og beherske forhold i den sociale og personlige verden. Selvets udspil kan være: ”udfordre mig uden at knægte mig”. Denne motivation er rettet mod udvikling af selvrefleksion, selvindsigt og kompetencer (mestring)
Ifølge Tønnesvangs teori er der her tale om motivationer, der er grundlæggende hos alle mennesker, uanset historie, nationalitet og kultur. De vil altid være der og kan ses som motivationer og ressourcer, som alle mennesker har, og som alle uddannelsesinstitutioner og alle andre organisationer derfor må forholde sig til.
