At opnå et nyt perspektiv er afgørende for dannelsesprocesser. Også uddannelsesprocesser. Det nye perspektiv drejer sig om, at godt nok er det primære læringsrum det folkeoplysende forløb, men grænserne til det omkringliggende samfund er i det folkeoplysende arbejde permeable: deltagerne skal også se ud af dette læringsrum og forbinde sig selv og deres identitet med det samfund, som de styrket skal vende tilbage til.
Nyt perspektiv-elementet kan også ses som en delvis udmøntning af motivations rettetheden: vis mig, hvad jeg kan blive. Eksemplerne viser, at de folkeoplysende forløb tager kontakt og samarbejder med eksterne aktører og institutioner, men også at deltagerne, når de forlader ”skolen”, ikke behøver være overladt til sig selv. Der er mulighed at tage et netværk med sig, og i nogle tilfælde er der mulighed for opfølgning og støtte efter forløbet.
