Undervisningsdifferentiering står som modstykke til den traditionelle ”klasseundervisning”, hvor alle får de samme opgaver, bliver hørt på samme måde, osv. I undervisningsdifferentiering gives undervisningstilbuddet til den enkelte, afpasset efter dennes behov og forudsætninger - dog sådan, at fællesskab og kollektivitet stadig er udgangspunktet.
Det ses af empirien, at der praktiseres en gennemgribende undervisningsdifferentiering i de observerede cases. I undervisningen tages udgangspunkt i deltagerne der, hvor de er, og det brede spektrum af undervisningsprocesser, der anvendes, sikrer, at en deltager ikke bliver ”fikseret” i et undervisnings- eller læringsforløb, der ikke er konstruktivt for vedkommende.
Udfordringer og opgaver doceres, så den lærende kan indkassere små og store succeser. Både ved fag-fagligt at kunne mestre noget nyt: dansk, matematik, it eller at kunne skrive skilte til cafeen, gøre kassen op eller skrive et indlæg til skolens nyhedsbrev på nettet. Men også i forhold til de bredere sociale og personlige kompetencer sættes der milepæle: turde fortælle om sig selv i en forsamling, kunne støtte de andre deltagere og vise omsorg, turde ringe til en virksomhed. De konkrete eksempler illustrerer at undervisningsdifferentieringen kan foregå netop I fællesskabet.
I processen arbejdes der således individuelt med at sætte konkrete mål og delmål, og der lægges mere eller mindre formaliserede planer for den enkelte. Konkrete krav fra jobcenteret er yderligere med til at definere, hvordan der arbejdes med mål og planer.
